Brænder du for at vedligeholde og servicere produktionsmaskiner?
Kan du lide at arbejde selvstændigt, og trives du i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, så er det måske dig, vi søger!
Hvis du gerne vil bidrage med din viden indenfor servicering af maskiner, og har lyst til at hjælpe os med at vores produktion ikke står stille, så venter vi spændt på at tage godt imod dig. CTS Ferroperm Piezoceramics (tidligere Meggitt), er en virksomhed der har eksisteret i mere end 60 år og er lokalt funderet i Kvistgaard i Nordsjælland.
Som Vedligeholdelsestekniker, vil du få mulighed for at få bred erfaring indenfor vedligeholdelse, reparation og fejlfinding på maskiner og forsyningsanlæg, styre og udvikle vores vedligeholdelsessystem, bestille og styre eksterne håndværkere og leverandører samt indkøb af hjælpeudstyr/reservedele.
Jobbet vil give dig en bred faglig profil, fordi du vil komme i berøring med mange forskellige arbejdsopgaver.
Din profil
Som person er du serviceminded og udadvendt. Du vil få en bred kontaktflade i huset, og det er derfor vigtigt at kunne begå sig sammen med mange forskellige persontyper. Du er tålmodig og har gode samarbejdsevner. Du er hjælpsom, fleksibel og villig til at lære nyt.
Det er et krav, at du taler og skriver godt dansk og engelsk samt er rutineret bruger af Office pakken.
Virksomheden tilbyder
Opstart
1. august 2022, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi indkalder dog løbende til samtale, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Deadline for ansøgninger er den 15. juli 2022.
Ansøgning
Finder du ovenstående spændende, og er du klar til nye udfordringer, så send din ansøgning og CV til; DK.HR@Meggitt.com
Mærk: Maintenance Technician
For yderligere information, kan Operation Dir. Tim Schwarting kontaktes på telefon 31 63 09 34.
Om CTS Ferroperm Piezoceramics
Meggitt er lige overgået til virksomheden CTS Ferroperm Piezoceramics. CTS i Kvistgaard fremstiller en speciel type keramik med piezoelektriske egenskaber. Der sidder f.eks. et lille stykke piezoelektrisk keramik i de ultralydsscanningsapparater, der bruges til scanning af gravide. Derudover bruges produkterne i alt fra sonarudstyr, høreapparater til pacemakere. Mere end 95 % af vores produkter er skræddersyede til kundernes individuelle behov, og vores sortiment omfatter alle normale geometrier i alle materialer af industriel kvalitet.
På den danske fabrik i Kvistgaard arbejder ca. 100 medarbejdere.
Se mere på https://www.ferropermpiezoceramics.com/